Stacks Image 341
Venneforeningens formål er “at medvirke til at vække, stimulere og udbrede interessen for Aalborg Symfoniorkesters koncerter og tage initiativer, som kan støtte og fremme Aalborg Symfoniorkesters virke”

Mette fik sin harpe – nu får Ian sin kontrabas

Stacks Image 480
Først en violin, dernæst en harpe. Hvad mon det næste bliver?

Efter at indsamlingen til en ny harpe blev gennemført, besluttede Symfoniorkestrets venneforening at tage fat på en ny indsamling.
Bestyrelsen mødes et par gange om året med orkestrets ledelse, og her blev der spurgt til behovet for instrumenter, og om der var interesse for en ny indsamling. Orkesterchef Anders Majlund Christensen har haft vores forespørgsel med i det udvalg, hvor ledelse og musikere sammen vurderer de ønsker, musikerne måtte have.

Her var konklusionen, at orkestret ønsker sig to nye kontrabasser. Prisen på sådan én vil være omkring 100.000 kr. Foreløbig har venneforeningen indsamlet lidt mere end 10.000 kr., så vi er allerede kommet godt i gang. En del af pengene er ekstrabidrag i forbindelse med kontingentbetalingen.
Der kan vise sig at være et godt marked netop nu, fordi coronapandemien har sat sine triste spor i koncertlivet verden over med masser af aflysninger. Så et lyspunkt kan være at købe instrumenter nu, idet priserne er lave. Orkestrene er store kunder hos instrumentbyggerne, som nu står tilbage med et lager, som ikke kan sælges, siger Anders Majlund Christensen.

Vi har et stort behov for at supplere vores instrumentbeholdning med helst to kontrabasser. Vi har valgt at købe den ene nu og er begejstrede over udsigten til endnu én, når venneforeningen kan bidrage med et beløb.
Ian Berg, som ses på billedet bagerst til venstre i orkestret, er meget glad for, at Aalborg Symfoniorkester får en ny kontrabas. Det bliver sikkert især ham, der skal spille på den bas, som venneforeningen er begyndt at samle ind til.

Støt Aalborg Symfoniorkester og meld dig ind i ASOvenner ved at sende os en mail via vores kontaktformular

Prisen for et års medlemsskab er 150 kr. for enkeltmedlemmer og 225 kr. for par

FORDELE VED MEDLEMSSKAB

  • Rabat på orkestrets cd'er ved henvendelse i Musikkens Hus
  • Medlemsbladet SymfoNyt, som udkommer to gange om året
  • Tilbud om at overvære generalprøver i Musikkens Hus**
  • Medlemsarrangementer med mulighed for f.eks. at møde nogle af orkestrets musikere
**Venneforeningens medlemmer kan som hidtil få adgang til de fleste af orkesterets generalprøver mod forevisning af medlemskort. Generalprøverne foregår i Musikkens Hus kl. 10.00 på koncertdagen.
Hvis man ønsker at overvære en generalprøve, skal man blot rette henvendelse til orkestrets kontor på tlf. 98 13 19 55 senest dagen før koncerten. Herefter møder man op på koncertdagen senest kl. 9.45 ved backstage-indgangen på østsiden af Musikkens Hus, hvor Helle vil tage imod og sørge for, at man kommer ind, inden prøven begynder.